Case: ATEA

At vinde markedsandele kræver effektiv projektledelse

ATEAAtea fortsætter med at vinde markedsandele i Danmark og i Norden. Det skyldes især, at virksomhederne i stigende grad har indset, at en intelligent it-infrastruktur er en af løsningerne i en krisetid. En del af baggrunden for Atea's succes er en effektiv og kvalitetsfokuseret projektstyring. Med dette for øje har Atea behov for et system, som kan skabe overblik på tværs af deres mange projekter og en ensartethed i projektgennemførelsen.

 

Forretningsmæssige behov

Til styring af leverancerne benytter Atea primært projektmodellen PRINCE2®. Men hvis kunden har egen projektmodel, er det den som Atea følger. FlowIT fik til opgave, at etablere en projektportal som Atea kunne bruge som et værktøj til projektstyringen. Resultatet skulle skabe overblik over projektporteføljen og effektivisere statusrapportering. Det var også et ønske, at portalen var fleksibel og understøttede projektmodellen PRINCE2®. Samtidig skulle portalen også give mulighed for at håndtere kundernes egne projektmodeller.

 

Løsning

"Projektportalen ProjectFlow® giver ledelsen og projektlederne et lynhurtigt overblik over status på projekterne. Via "lyskurve" kan de spotte afvigelser fra det planlagte. Der er endvidere implementeret et e-mail modul, som adviserer projektlederne, hvis statusrapporter ikke er udført rettidigt. Vi sparer derfor tidskrævende indsamling af data, således at vi kun bruger kræfter på de projekter, som er i afvigelse - eller på vej i afvigelse", siger Zarah Dyrløv Madsen, der er projektchef for Atea øst. Og tilføjer "vi er blevet bedre til at fange problemer, før projekterne "går i hegnet"."

Generelt glæder både Zarah Dyrløv Madsen og Niels Gärtner sig over, at organisationen har været positiv omkring arbejdet med portalen. De understreger, at: "ProjectFlow giver organisationen en fælles løsning, som skaber overblik på tværs af projekterne i de forskellige afdelinger, og samtidig giver et værktøj, som styrker gennemførelsen af projekterne. Portalen har også givet en forbedret dokumentstyring og mulighed for genbrug af projektskabeloner, som nemt kan vedligeholdes på tværs af projekterne".

Fremadrettet er der lagt op til, at der skal implementeres en central risikoklassifikation af projekter. Yderligere ønskes der også en integration med Atea's Business Intelligence system "Cognos", hvor ProjectFlow leverer data.

Omkring samarbejdet med FlowIT udtaler Atea: "Vi er meget tilfredse med samarbejdet med FlowIT. Der er en uformel tone samtidig med, at der fokuseres på at skabe resultater i fælleskab", siger Niels Gärtner. "Vores samarbejde har også resulteret i en tilbagevendende årlig aktivitet, hvor vi deler en stand på projektværktøjsdagen, der er en event med fokus på projektledelsesværktøjer, effektivisering og udvikling. På arrangementet afholder vi - i samarbejde - en workshop, hvor vi deler ud af vores erfaringer med ProjectFlow", tilføjer Zarah Dyrløv Madsen.

 

Om Atea

Atea er Danmarks foretrukne leverandør af it-infrastruktur. Med professionelle, kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere bistår vi vores kunder med værdiskabende løsninger, der når hele vejen rundt om it-infrastrukturen. I Danmark beskæftiger Atea næsten 1500 medarbejdere og har en stærk lokal tilstedeværelse
med afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea koncernen er noteret på Oslo Børs.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få tilbud, nyheder og inspiration direkte i din indbakke

Om FlowIT

  • FlowIT A/S er et konsulent- og softwarehus etableret i 1999. Vores mission er at styrke organisationers evne til at samarbejde. FlowIT A/S tilbyder to softwareprodukter og dertilhørende konsulentydelser:
  •      -   CoreFlow® - et tredjepartsværktøj til
  •          SharePoint til etablering af
  •          brugervenlige løsninger.
  •      -   ProjectFlow® - én samlet løsning til al
  •          projektarbejde i organisationen.
Vi er på Linkedin

Kontakt

FlowIT A/S
Vindegade 34, 1-2. sal,
DK-5000 Odense C

Telefon: 66 10 40 55
E-mail: info@flowit.dk

Vores kontortid er:
Mandag til torsdag 9-17.
Fredag 9-15.30.

CVR. nr.: 26829798
Bank: Handelsbanken
Reg. nr. 0894 kontonr. 1012141