
Tættere kundekontakt hos Schneider Electric Buildings Denmark
A/S
Forretningsmæssigt behov
Schneider Electric Buildings Denmark A/S i Herlev har igennem de
seneste mange år lagt vægt på at øge kundetilfredsheden. Opgaven
var at gøre det nemmere for kunder at få adgang til relevante
informationer vedrørende deres bygninger via en kundeportal. Det
betyder, at kunder altid har adgang til oplysninger om egne
bygninger via internettet. Med det formål at få et hurtigt og let
overblik over dokumenter samt se historik på hvert eneste
teknikerbesøg, reparation, komponentudskiftning m.m.
Løsning
Schneider Electric Buildings Denmark A/S nye kundeportal er
navngivet "MySchneider". Portalen giver kunder adgang til
oplysninger om egne bygninger via internetopkobling. Her kan kunder
nemt og hurtigt få et samlet overblik over alle dokumenter
vedrørende egne bygninger. Via en logbog kan kunder også se
historikken på teknikerbesøg, reparation, komponentudskiftning og
andre former for services fra Schneider Electric.
"Min primære opgave er naturligvis at sikre, at den nye
kundeportal lever op til vores kunders forventninger om at få bedre
overblik og hurtigere tilgang til information", forklarer
servicechef Flemming Lyngsfort. "Vi har lagt vægt på, at vores
kunder automatisk får et samlet overblik over egne bygninger,
besøg, reparationer m.m. Kunder har også mulighed for selv at
uploade relevante dokumenter, f.eks. tegninger og skrivelser fra
det offentlige eller dokumenter fra andre leverandører. Derudover
har portalen integration mod vores ERP-system Microsoft Dynamics
NAV. Det betyder, at vores serviceteknikkere fortsat kan registrere
deres servicebesøg i NAV, så der efterfølgende ikke skal bruges
kostbare ressourcer på manuelt tastearbejde".
"Vi og vores kunder er meget glade for den grafiske brugerflade.
Den gør det let at overskue alle bygninger. En lille, men meget
nyttig detalje i portalen er en lyskurve, der viser vores seneste
vurdering af kundens energistatus. De nødvendige oplysninger er
lige ved hånden, når noget skal justeres eller dokumenteres -
kunder skal ikke til at lede efter en printet beskrivelse eller
ringe til os for at få en statusopdatering", tilføjer Flemming
Lyngsfort.
"Da vi valgte leverandør af kundeportalen, var FlowIT de mest
innovative, da vi scannede markedet. Vi er fuldt ud tilfredse med
samarbejdet med FlowIT", konstaterer Flemming Lyngsfort.
Om Schneider Electric
Schneider Electric er global specialist i energioptimering og
-styring og arbejder målrettet for at hjælpe mennesker og
organisationer med at få mest muligt ud af deres energi. Vi leverer
produkter, services og løsninger, som gør energien mere sikker,
pålidelig, effektiv og grøn.
Vi er mere end 110.000 medarbejdere i over 100 lande og havde i
2010 en omsætning på knap 20 mia. euro. I Danmark er vi 1000
medarbejdere fordelt på Schneider Electric Danmark A/S og
udviklingscenteret i Ballerup, vores fabrik i Ringsted, Schneider
Electric Buildings Denmark A/S i Herlev (det tidl. TAC) samt vores
IT-udviklingscenter og Energy Business i Kolding.
Hent denne case
som PDF.