LO, økonomi og ressourcestyring

Økonomi- og ressourcestyring med ProjectFlow

FlowIT A/S afholdte den 7. oktober 2010 et vellykket seminar om effektiv økonomistyring og ressourcestyring hos LO med projektportalen ProjectFlow.

Indlæg 1. Kate Fuglsang fra LO kom i sit indlæg ind på udfordringer omkring styring af både økonomi og ressourcer på deres projekter. LO oplever ofte, at et projekt kan kræve forholdsvis få økonomiske midler og mange menneskelige ressourcer, og det er derfor vigtigt at vurdere projekterne ud fra det samlede ressourcetræk. LOs ProjectFlow løsning giver netop mulighed for dette. Kate foklarede, hvordan LO har fået mere effektive arbejdsgange og konkrete, målbare resultater i form af overblik over den samlede pris på de enkelte projekter.

Kate Fuglsang

 

Kate viste på seminaret, hvordan samspillet mellem økonomisystem (Navision) og projektportal giver brugeren et godt overblik over projekternes forbrug og bidrag.

Der blev sat fokus på, hvordan ProjectFlow understøtter budgetteringsprocessen, som i LOs tilfælde både er en Top-Down og en Bottom-Up proces. Dermed giver ProjectFlow også LO et værktøj til budgetopfølgning, som har resulteret i konkrete effektivitetsgevinster.

 

Indlæg 2 - Workshop. Dagens andet indlæg satte fokus på værdien af projektporteføljestyring. Med udgangspunkt i de mange muligheder for porteføljestyring i ProjectFlow, blev deltagerne i denne workshop inddraget i en ivrig diskussion og efterfølgende konklusioner baseret på deltagerne erfaring og viden fra egne organisationer.
 
Diskussionen endte med konklusioner omkring organisationens udbytte af porteføljestyring, sikring af effektiv sammenkobling af projektstyring og porteføljestyring, og optimal udnyttelse af organisationens ressourcer.

 Udsnit fra LOs præsentation:

Screen dumps fra LOs løsning

Med ProjectFlow kan LOs projektledere nemt detailplanlægge anvendelse af ressourcer på projektet. Herfra er det nemt at skabe overblik på tværs af projekterne.

Nyhedsbrev